Arbejdsmarkedspolitik – Flere i arbejde på en ordentlig måde.
Det danske arbejdsmarked er ret unikt sammenlignet med andre landes. Det er arbejdsmarkedets parter, altså arbejdsgiver samt fagforeninger i samarbejde med staten, som fastsætter overenskomster for lønmodtagere. Der er derfor decentral løndannelse, så det er ikke politikerne alene, der bestemmer lønmodtageres arbejdsvilkår.
Vi har et fleksibelt arbejdsmarked, samtidig med det er relativt nemt at hyre og fyre og med eventuelle sikkerhedsnet skulle man stå uden arbejde. Vi skal sikre folk uden arbejde ikke piskes gennem ligegyldige programmer, kurser eller lignende, men at de modtager den hjælp, som de har behov for (hvis nogen). Det kan nemt ende i åndelig fattigdom hvor det er svært at se håb i tilværelsen og man mister motivationen.
Det første vi skal gøre er at rydde op i de offentlige ydelser. I følge beskæftigelsesministeriet er tre ud af fire på kontanthjælp ikke parate til at tage et arbejde, eksempelvis grundet kronisk eller psykisk sygdom, kræft og meget andet. Det er klart, folk på kontanthjælp skal være arbejdsparate, dem der ikke er, skal naturligvis være på en anden ydelse.
- Jeg ser gerne flere kan blive tilkendt en “midlertidig førtidspension”, hvor deres arbejdsevne skal revurderes med mellemrum.
- Jeg ser gerne kontanthjælpsloftet genindført, netop på den baggrund, at dem der ikke kan varetage et arbejde, er på en anden ydelse.
Sænk skatten i bunden.
Desværre er vores system ikke kompetent til at få folk i arbejde. Der er en myriade af årsager hertil, dog er én af de vigtigste, at det ikke altid kan betale sig at arbejde. Visse lavtlønnede jobs giver ikke altid synderligt mere udbetalt end at være på ydelser, i nogle tilfælde endda mindre. Efter de nye regler kan en enlig mor med tre børn får 23.400 i samlede ydelser efter skat. Ved at tage et job beregnes det at hun ville kunne øge sin indkomst med 3.200 kroner. Det skal naturligvis altid kunne betale sig at arbejde, derfor skal skatten i bunden sænkes. Derfor skal de første 7.000 kroner være skattefrie. Det koster 42,2 mia. og øger arbejdsudbud med 3.350. Det er altså et dyrt tiltag, men vurderes nødvendigt for særligt at hæve den lille indkomst, samt gøre det attraktivt at hoppe fra ydelser til arbejdsmarkedet.
Det vil betyde at kassedamen, sygeplejersken, eller SOSU-assistenten kan beholde betydelig flere af deres egne penge ved at gå på arbejde, uden at ydelserne nødvendigvis skæres, selvom de under rød regering er blevet for høje. Se mere under SKAT
Luk jobcentrene.
Svage og syge danskerne piskes og plages i et elendigt system hvor man hører gang på gang om borgere der nærmest er blevet umyndiggjort.
Jobcentrene koster i alt omtrent 13.500.000.000 kr. herunder 4.500.000.000 bare i administration, det koster altså omtrent en halv million bare at få én i arbejde. Dette frås skal naturligvis stoppe. Jobcentrene kontrollerer borgerne, og presser bare få timer ud af visse folk som reelt ikke holder det. Det er uværdigt. Arbejdsmarkedet er naturligvis til dem der kan varetage et arbejde, dem der ikke kan skal være på de rette ydelser, eksempelvis en permanent eller midlertidig førtidspension.
Målet er at få arbejdsdygtige i arbejde, og denne opgave magter jobcentrene ikke. Personligt har jeg lavet flere jobopslag på Jobnet, og modtaget utallige ”ansøgninger” fra folk der bare skal sende noget, så de kan blive ved at modtage sociale ydelser, og ingen intention har om at få jobbet. Det hører ingen steder hjemme, og sådanne ”ansøgninger” skal naturligvis ikke gælde til noget som helst. Ligeledes får det ingen i arbejde, og er bare spild af skattekroner.