Iværksættere og selvstændige

iværksætter- og investorkultur – mindre bøvl, kontrol og latterlige regler.

Iværksættere spiller en helt central rolle i det danske samfund ved at skabe arbejdspladser, innovation og velstand, som kommer os alle sammen til gavn. Det er dem, der skal skabe fremtidens virksomheder og forretningsideer i Danmark, så vi får råd til at forbedre vores velfærdssamfund.
Danmark havde i 2019 ca. 200.000 selvstændigt erhvervsdrivende og over 2.750.000 lønmodtagere. Det er det laveste antal selvstændige sammenlignet med lønmodtagere i hele EU, og antallet af selvstændige i Danmark har været nedadgående i flere år.

Vi skal skabe en iværksætter- og investeringskultur, hvor det ikke bare er nemt at oprette en virksomhed, men også at drive og skalere den.

Hvad er problemet?

Kort sagt overregulering og for mange regler. Jeg støder dagligt på mindre erhvervsdrivende, der har svært ved at få noget der burde være så simpelt som en erhvervskonto (som er et krav, men ikke en ret for den erhvervsdrivende) eller lån/kredit.

Siden finanskrisen er den danske finanssektor blevet uhørt overreguleret, og her tænker jeg ikke på likviditets- og solvenskrav, men på at bankerne i dag skal lege politibetjent. Bankerne løser nemlig allerede en kæmpe samfundsopgave – man kan kalde det samfundsbidrag – uden betaling. Der er nemlig kommet så mange krav til hvidvask, kendskab til kunden, kontrol med terrorfinansiering, overvågning af transaktioner med mere. Meget af dette burde egentlig være en myndighedsopgave, men i virkeligheden er det banken, der er ansvarlig. Eksempelvis har SØIK (hvidvasksekretariatet) behandlet ca. 10.000 underretninger fra bankerne i forbindelse med corona-kompensation. Bankerne har været helt essentielle når svindel med statens penge skulle opdages.

De yderligere krav til banken og overvågning af kunderne går kun ud over sidstnævnte, da regningen bliver sendt videre til dem. Som nystartet eller mindre virksomhed kan det være svært bare at få en erhvervskonto – det kæmper 12% med at få. Men det er ikke bankernes skyld – det skal efterhånden igennem tre-fire forskellige afdelinger og tager flere timer – er kunden ikke stor nok, eller kender banken dig ikke i forvejen, er det bare surt. Jeg oplever det hver eneste dag i min stilling som erhvervsrådgiver i et pengeinstitut.

Læs mit indlæg om selvsamme i Berlingske: https://www.berlingske.dk/laesere/regeringen-har-allerede-gjort-alle-fattigere-og-det-fortsaetter-med

Jeg har selv drevet virksomhed med min far i efterhånden 10 år, hvor jeg oplever latterligt bureaukrati, regler og en myriade af afgifter & skatter der ofte fik mig til at genoverveje om jeg overhovedet skulle fortsætte. Eksempelvis skulle vi betale et erhvervsaffaldsgebyr for vores Taxa, der vel og mærke intet erhvervsaffald har, dette er naturligvis en lille ting, men det belyser en tankegang der gennemsyrer vores tankegang på området.

Løsningsforslag:

Dereguler bankerne, især for erhverv. Det skal være en god forretning at tage nye (og små) kunder ind, dertil skal det ikke være bankernes ansvar at tjekke alt om kunderne, men en myndighedsopgave. Vi bør have mere lempelig regulering og lave såkaldte ”sandboxes” forsøg, hvor iværksættere får mulighed for at omgå gældende regler til afgrænsede forsøg. Vi skal sætte de selvstændige fri til at forsøge nye idéer i stedet for at bruge ressourcer på bureaukrati og regulering.

Iværksætterskatten skal helt afskaffes. I dag er der stadig differentieret beskatning af udbytter, som gør det mindre attraktivt at investere i iværksætteri. Ejer holdingselskabet under 10% af virksomheden bliver udbytte beskattet for at hive det op. Det giver ingen mening. Det er finansieret i vores 2035-plan og koster ca. 400 mio. kr.
Sænk selskabsskatten til 12,5%. Selskabsskatten betales, en smule kontrafaktisk, ikke af selskaber. Skatten betales reelt set af kunderne, der oplever dyrere produkter, medarbejderne der oplever lavere lønninger samt aktionærerne der får et lavere afkast både i pension, der ramme os alle, eller som almindelig privat investering. Det vil øge gevinsten ved investering og gøre det mere attraktivt at placere sig i Danmark. Derudover gør det Danmark betydeligt mere attraktivt for udenlandsk kapital der gavner os alle direkte eller indirekte. En reduktion hertil vil jf. Skatteministeriets beregninger koster 14,6 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, øge arbejdsudbuddet med 2.600 og skabe en øget BNP effekt på 26,3 mia.
Det er LA’s politik at sænk aktieskatten til en flad rate på 27%, personligt så jeg den gerne lavere. Skatteministeriets beregninger viser at det medfører et provenuetab i omegn 900 mio. kr. Dertil øges beskæftigelsen med 6.700 personer og gavne BNP med 6,7 mia. kr. Der er intet skattetiltag der giver mere beskæftigelse for sådan et “beskedent” beløb.
Øg grænsen på aktiesparekontoen til den oprindelige tænkte grænse på 500.000 kroner.
Sænk beløbet på de 40.000 det koster at starte et ApS – det skal være billigere at starte iværksættervirksomheder. Dog gik det galt med IVS da kravet kun var 1 kroner, det er for lavt, men jeg så gerne beløbet reduceret.
Hæv loftet for indskud på en ratepension til 100.000 kr. om året. Der er mange iværksættere der ikke har mulighed for at spare op til pension, mens de bygger deres virksomhed op. Iværksættere skal også sikres en god alderdom, derfor foreslår jeg samtidig ”FriPension”

Der er kommet øget fokus på iværksætteri i folkeskolen, min mor underviser endda iværksætterlinjen på hendes folkeskole. Jeg hører om dygtige elever, hvor mange enten allerede nu, eller i fremtiden ønsker at starte en virksomhed. Samtidig er hver syvende nye iværksætter over 55 år, og andelen er stigende. De, og alle andre, skal sikres så gode vilkår overhovedet, så man kan fokusere på sin forretning, og ikke på en masse andet.

Investorkultur

I Sverige har man siden 1980´erne forsøgt at gøre iværksætteri og investering attraktivt – hvilket de er lykkes godt med – eksempelvis investerer 76% af svenskerne i fonde, hvor kun 19% af danskerne gør. De starter de langt tidligere end os, hvor det er normalt for børn at få en opsparingsplan i aktier. Flere danske politikere har rost disse tiltag, og vores aktiesparekonto springer ud fra svenskernes ”ISK”. Hvad svenskerne startede i 1980´erne er vi lige begyndt på, det er et skridt i den rigtige retning, men vi kan blive langt bedre.

De mere lukrative forhold i Sverige gør de har langt højere børsaktivitet end i Danmark. I 2016 til 17 var der kun seks mikrobørsnoteringer, i 2018 til 19 var tallet 18. Til sammenligning var der 185 og 81 for samme perioder. Danmark er langt bagefter her, og mange af vores virksomheder søger til Sverige, Norge og England for at blive børsnoteret.

Det skader vækst og innovation, vi risikerer at mindske synergieffekter og vi risikerer, at gå glib af fremtidens succesfulde virksomheder. Det kan gøre bedre. Jeg forslår at sænke skatten på investering, skabe en investeringskultur, fremme viden & kundskaber og promovere vækst-skabene politikker. Det gør det mere attraktivt at investere i Danmark. Et bedre investormiljø skaber et bedre iværksættermiljø og vice versa, det skal meget mere i fokus.

Langt størstedelen af os har en pension der investeres, men det skaber ikke en investorkultur, vi har ikke selv fingrene nede i det, det bliver bare håndteret eksternt. Det er der som sådan ikke noget galt med, men pensionskasser fokuserer sjældent på mindre virksomheder, og derved har de relativt sværere ved at skabe kapital end hvis flere investeringerne var på private hænder.

Vi skal stoppe tankegangen om at aktier kun er for professionelle finansfolk. Aktier og investeringer skal være for alle, det kommer kun folk (og staten) til gode igennem deres liv.

En ny på arbejdsmarkedet der starter med 10.000 og investerer yderligere 1.000 om måneden, der stiger med inflationsmålet (2%) om året vil med et markedsafkast på 8,8% (som er det ikke-inflationsjusterede geometriske afkast på aktiemarkedet) have ca. 15.000.000 kroner når han/hun skal på pension (ikke justeret for inflation eller skat). Dette er endda ret konservativt for de fleste. Eksempelvis vil en sygeplejeske der får 4.000 om måneden i pension, givet lønudvikling på minimum 2%, ingen skat og et afkast på 8,8% i gennemsnit og en startinvestering på 10.000 vil han/hun opnå en pension på 56,6 mio. kr. på 50 år. Ja det er faktisk ret vildt.*

*Tallet er ikke inflationsjusteret