I 2020 overtog Danmark førstepladsen som det land med højest skattetryk i verdenen. Vi har en række skatter herunder bundskat, topskat, kommuneskat, kapitalskat, boligskat, selskabsskat, kirkeskat mm. En gennemsnitlig lønmodtager afleverer omtrent 50% af sin indkomst til det offentlige i form af skatter og afgifter, mens marginalskatten (inklusiv afgifter) når helt op på 67%. Systemet er samtidig blevet uhørt komplekst, hvor langt de færreste danskere rent faktisk kan beregne deres skat, og har du en virksomhed samtidig bliver det nærmest helt umuligt. Derfor er vi er nødt til at simplificere skattesystemet – én regel ind to regler ud.
Af direkte skatteændringer, uden det går ud over velfærden, foreslår jeg:
- Flad indkomstskat på 40% uanset hvad du tjener, de første 7.000 skal være skattefrie, og så skal vi fjerne nogle fradrag. Eksempelvis fradraget til faglige kontingenter.
Flad aktie- og kapitalindkomstbeskatning på 25%.
Vi lider af at alt for mange danske virksomheder der søger udenlandsk når de skal børsnoteres, især til Sverige, det er simpelthen for svært at rejse kapital herhjemme. Dertil skader det private investorer da vi har verdens højeste beskatning på området, og næsten dobbelt så høj som OECD-gennemsnit. Til sammenligning har Sverige 30%, Norge 31,7%, Finland 28,9% og i Island har de 22% beskatning. Dertil konti med gunstig beskatning.
Ikke overraskende er det den skat med de største marginale effekter at sænke. Det kommer til at koste omtrent 900 mio. (der kan finansieres via rådighedsbeløbet). Dertil vurderes skattenedsættelsen at indbringe 6,7 mia. kr. i BNP jf. Skatteministeriet. Altså en utrolig god investering, også for skattekontoen.
Hæv grænsen på aktiesparekontoen til 500.000 kr. og gør den realisationsbeskattet.
Idéen med aktiesparekontoen var at den gradvist skulle stige til et loft på DKK 500.000. Dette er yderst fornuftigt, da det skaber incitament til at investere til gunstig beskatning. Udfordringen er dog at de planlagte forhøjelser ikke godkendes, hvorfor den er en afdanket version af hvad den burde.
Aktiesparekontoen er lagerbeskattet hvilket også skaber udfordringer:
- Investorernes rentes rente effekt udvandes, og ender reelt med dårligere afkast end ved realisationsbeskatning.
- Skatten trækkes medio januar, dette kan dog skabe udfordringer som ses i år. når markedet korrigerer samtidig med investorerne, modtager et skattebetalingskrav (givet de havde afkast året forinden, hvilket langt størstedelen havde).
Derfor skal grænsen på aktiesparekonto hæves til DKK 500.000 samt beskatningen af selvsamme ændres til realisationsbeskatning.
Liberaliser pensionssystemet og indfør FriPension
Arbejdstager skal selv kunne vælge hvor og hvordan sin pension investeres. Pensionskontoen skal fungere på samme måde som en almen investeringskonto, dog uden mulighed for udbetaling foruden et gebyr. Derudover skal den beskattes efter realisationsprincippet og ikke lagerprincippet. I dag placeres den typisk med hvem arbejdsgiver har aftale med. Det skal ikke være to parter der bestemmer hvor tredjemand skal placere sin pension. Pensionsselskaberne skal ikke kæmpe om kunderne på samme måde, som havde markedet været frit. Dette resulterer i ringere tilbud og i visse tilfælde dårligere investeringsprodukter.
Derudover skal det ikke koste 60% at realiserer sin pension før tid. Omkostninger heraf burde være almen indkomstskat, ligesom hvis den udbetales rettidigt efter nuværende regler.
FriPension går ud på at alle danskere skal kunne indbetale 675 kroner på deres FriPension-konto, der hverkan skal beskattes ved ind- og eller udbetaling. Indbetaler man 675 kroner hver måned igennem hele sit arbejdsliv, vil man efter 40 år (med 5% i afkast) opnå en pension på 1.037.185 kroner. Det svarer til man kan gå på pension 8-9 år før, da det er hvad beløbet svarer til i ældrecheck, pensionstillæg og folkepension efter skat. Forslaget skal finansieres ved at skære de 8 milliarder i det statslige bloktilskud til kommunerne, som kommunerne ifølge Social- og Indenrigsministeriet kan spare ved at gøres deres administration lige så effektiv som de 10 bedste kommuners administration.
Ingen skat af de første 7.000 kroner om måneden.
Forslaget er klart det dyreste at ændre, det koster omtrent 42,2 mia. kr. og generer omtrent 3.300 arbejdspladser. Dette er altså ikke selvfinansierende ligesom flere af de andre forslag. Forslaget kommer dog især de små indkomster til gode, og det er vigtigt vi får skabt incitament til at arbejde, det kan ikke være rigtigt at forældre med børn
Dette kommer især familier med lavere indtægter til gode. Det er kun fair at man får lov at beholde lidt flere af sine egne penge, især når man ikke tjener så meget. Derudover vil det skabe større incitament til at gå fra ydelser til arbejdsmarkedet.
Afskaf topskatten.
Vi har gennem tiden fjernet topskatten for en lang række danskere siden den blev introduceret i 1994 med beløbsgrænse på 234.900 kroner. Heldigvis er beløbsgrænsen steget sidenhen. Dog er og antallet af topskatteydere steget til 500.000. Der er altså ikke bare tale om top 1%, der er tale om helt almindelige mennesker, der har helt almindelige jobs. Eksempelvis 3.900 sygeplejersker, 2.800 lastbilchauffører, 3.400 grundskolelærere og 2.700 journalister, som betaler topskat. Det er altså ikke kun bankdirektøren, men helt almindelige mennesker, med helt almindelige erhverv.
Afskaffelse af topskatten vurderes at genere en saldosvækkelse på 10,1 mia. men genere 13,4 mia. i BNP-vækst og 9.250 arbejdspladser jf. finansministeriet. Det er altså fornuftigt økonomisk både for lønmodtagere samt velfærdssamfundet. De økonomiske vismænd anslår ligeledes at forslaget er “gratis”. Dog er der usikkerhed forbundet med beregningen.
Afskaf registreringsafgiften.
Det er stort set gratis at fjerne den høje registreringsafgift på biler – at fjerne den høje sats og have en flad afgift på 85% vil koste statskassen sølle 100 mio. set i lyset på en finanslov på over 1.200 mia. (eller 1,2 billion). De uafhængige vismænd i Det Økonomiske Råd har ligeledes beregnet sig frem til at afgifter er alt for høj. I stedet burde skatten helt fjernes og erstattes med en skat for brug af bilen. Den høje afgift sænker ligeledes den grønne omstilling om mere miljøvenlige biler.
Vi køber mindre biler end i vores nabolande – biler der altså er mindre sikre at køre i – ved at have råd til at købe nyere og større biler vil antallet af trafikdrab og kvæstelser falde. LA har været med til at sænke afgiften tre gange, og der er faktisk kommet flere penge i statskassen. Det er altså økonomisk ansvarligt for danskerne samt staten at fjerne afgiften, ligeledes sikrer vi nyere, mere sikre og mere miljøvenlige biler.
Medregn kirkeskat og AM-bidrag i det skrå skatteloft.
Det skrå skatteloft sikrer at en skatteyder maksimalt kan beskattes med 52,07% af sidst tjente krone (PLS §19). Det skrå skatteloft omfatter dog ikke AM-bidrag samt kirkeskat. Medtages sidstnævnte vil marginalskatten i en gennemsnitskommune udgøre ca. 52,7%. Derudover tages der heller ikke højde for AM-bidrag – der med virkning fra 2011 afspejler almen indkomstskat – hvoraf marginalskatten samlet bliver 55,9% foruden kirkeskat og 56,5% med. Kirkeskat og AM-bidrag skal således inkluderes i det skrå skatteloft, så det får den virkning, formål samt betydning som intentionen har været.
Dette menes som en simplificering, jeg så gerne at skattesatsen var lavere end dette.