Ligestilling

Ligestilling skal omhandle lige muligheder og lighed for loven. Det omhandler altså ikke resultatlighed, og enhver form for favorisering eller diskriminering på baggrund af køn, hudfarve, etnicitet, seksualitet eller andre gruppetilhørsforhold er dybt problematisk har intet med ligestilling at gøre. Tværtimod.

Danmark er blandt verdens mest ligestillede lande. Ifølge FN’s Gender Inequality Index, som måler landes ligestillingsniveau, er Danmark et af det mest lige samfund i verdenen. Det betyder ikke, at der er lige mange mænd og kvinder der arbejder som eksempelvis sygeplejeske, skraldemand, murer eller jordmord. Det betyder at der er lige muligheder, og man kan vælge frit. Det er lighed.

Mænd og kvinder er forskellige og ønsker/prioriterer ofte anderledes aggregeret. Dette er naturligt i et frit land – jo friere land, jo mere maksimeres disse forskelle mellem kønnenes præferencer – samtidig ses det i eksempelvis Nordafrika samt Mellemøsten at kvinder udgør omtrent halvdelen af studerende på universiteterne inde for ”STEM-fagene”, altså typisk mandsdominerede fag, i hvert fald herhjemme.

Lad os omfavne vores forskellighed, og glemme alt om resultatlighed dikteret af kvoter, det er dybt diskriminerende.Eksempelvis har Folketinget vedtaget måltal for, hvor mange kvinder der skal være i ledende stillinger i private danske virksomheder, fordi der ikke er lige så mange kvinder som mænd repræsenteret her. Tidligere regeringer har også forsøgt at indføre ”kvindekvoter” i bestyrelser, som de facto diskriminerer mod mænd. Kvindekvoter gør kun kvinder en bjørnetjeneste, og ender med at gå ud over de dygtige kvinder, der både kan og vil sidde på en bestyrelsespost.

Det er set, at der er givet ”kønsbonusser” på universiteter, som belønner dem for f.eks. at ansætte en kvindelig professor frem for en mandlig, uafhængigt af, hvem der er den mest egnede til jobbet. Disse tiltag er udtryk for et mål om resultatlighed og direkte ulovlig diskriminering.

Vi skal derfor afskaffe måltallene for kvinder i bestyrelser, da de er udtryk for en anti-liberal politik, som undergraver ligestillingen. Vi skal heller ikke have måltal for kvinder i brancher som f.eks. håndværkerfaget, hvor der er flest mænd, eller måltal for mænd i kvindedominerende job som pædagog eller sygeplejerske. Mennesker har forskellige interesser og mål, og det skal der være plads til i et liberalt og tolerant samfund.