Færre og simplere afgifter for en lettere hverdag.
En afgift er en skat, som lægges på varer og tjenester som f.eks. mad, biler og brændstof. At en vare er afgiftspålagt, betyder derfor, at man skal betale mere for varen. Men disse merpriser kan blive så høje, at vi som borgere har brug for kompensation fra staten (varme-check), bare for at have råd til at betale afgifter tilbage til selvsamme stat, der i forvejen tjener flere penge grundet de høje priser. Det hænger på ingen måde sammen.
Sænk elafgiften til minimumskravet.
Omtrent 39% af elregningen betales i ren elafgift (90,3 øre pr. kWh), der dog sænkes til 76,3 øre pr. kWh. Derudover betales der også moms, hvorfor borgerne betaler mere end 60% i skatter og afgifter for el. Danmark har altså nogle af de højeste elafgifter i verdenen, i Norge får man ca. 77 kWh for 100 kr., mens man i Danmark kun får 46 kWh for 100kr.
Ved at sænke elafgiften til minimumssatsen (0,4 øre pr. kWh) vil en gennemsnitsfamilie spare ca. 5.000 kroner pr. år. Det er især de lavtlønnede eller folk på overførselsindkomster, der rammes hårdest af denne afgift. Når afgiften sænket så meget, kan vi samtidig fjerne ”grøn check”, som er et system hvor staten opkræver meget høje afgifter, men samtidig giver lidt tilbage efterfølgende. Det er bare administrativt tosset.
Ved at sænke afgifter, kan vi beholde lidt flere af vores egne penge, og især folk med små budgetter, vil have nemmere ved at få økonomien til at hænge sammen samtidig med vi spare administration i SKAT.
Fjern Arveafgiften.
(Privat) Arveafgiften er en afgift på familier der er i sorg, koldt sagt en afgift på død. Det er penge der allerede er beskattet, ofte mange gange, det er umoralsk og økonomisk skadeligt. Udtrykket ”Du kan ikke tage pengene med dig i graven” kommer virkelig til sande, det skal SKAT nok sørge for.
(Erhverv) Arveafgifter rammer ligeledes familievirksomheder, hvor der skat betales arveafgift af værdien af virksomheden, der siden 2015 er blevet skønnet af SKAT. Er en virksomhed eksempelvis værdiansat til 10 mio. kr. fratages bundfradraget på 312.500 og herefter er der 9.687.500 kr. tilbage der så skal betales 15% af, eller 1.453.125 kr. til SKAT. Men langt fra alle virksomheder i denne størrelsesorden har sådanne likvider liggende. Virksomheden skal altså ud at låne i sine aktiver, sælge ud eller på anden vis opspare betydelige beløber. For at få skaffet pengene. Men for at kunne få 1.453.125 kr. til at betale arveafgiften skal der trækkes omkring 2.506.344 kr. ud af virksomheden, da der skal afregnes 42 % i kapitalbeskatning af det overskud, der trækkes ud. Det giver en realbeskatning på 2.506.344 kr. Dette er fuldstændig ude af proportioner, og man taler endda om at hævet skatten til 45%.
Aarveafgiften skal naturligvis fjernes. Den fungerer på ingen måde for virksomheder, og er dybt amoralsk for private og økonomisk skadeligt. Omkostninger til at fjerne afgiften koster jf. Skatteministeriet omtrent 2,5 mia. kr. efter tilbageløb eller ca. 0,2% af de offentlige udgifter, hvis arvinger får lov at beholde den arv, som den afdøde har valgt at give dem.
Fjern mærkelige afgifter.
Det kan være en jungle at finde rundt i alle de afgifter der er for private samt virksomheder Danskerne skal kunne gennemskue de skatte og afgifter de betaler. Her er nogle eksempler:
- Der er afgift på den luft der i softice, også kaldet svulmeafgift. Denne gælder dog kun Softice og ikke milkshake, som er lavet af samme slags is-miks som softice, bare uden tilførsel af luft.
- Hvis en bager køber chokolade og i forbindelse heraf betaler chokoladeafgift, kan bageren eksempelvis bruge chokoladen i en kage. Men skal noget af chokoladen bruges til en flødebolle, skal afgiften determineres ud fra flødebollens samlede vægt, og skal afgiften der allerede er betalt trækkes fra.
- Isafgiften, som kun gælder frossen is, men ikke frys-selv-is